Forside.

Til Orientering.

Foreningen.

Bestyrelsen.

Love og regler.

Lokalt 1. opdræt.

Aktiviteter.

Udstilling 2014.

Køb & Salg.

Skal jeg have fugle.

Bliv medlem.

Ringe.

Medlemsblad.

Vitaminer.

Frugt og grønt.

Dyrlæger.

Udstillinger mv..

Links.

Skal jeg have fugle? Og hvordan/hvor skal jeg holde dem?

Det er vigtig at se på de forhold du/I kan tilbyde fuglene, ikke minst når du/I skal til,
at vælge fugl/fugle. Fuglene skal holdes i så store voliere som muligt, aldrig i runde bure.
Har du/I ikke plads til voilerer f.eks. ved fuglehold indendørs er det anbefalingen
at benytte kassebure, det stresser ikke fuglene så meget, her kan de søge beskyttelse bag i burene.

Det anbefales til Kanariefugle et bur på minimum  L 80 x B 50 x H 50 cm.
En enkelt amazone-papegøje bør have et bur på mindst L 100 x B 60 x 100 cm. Den skal daglig
have mulighed for at komme ud af buret og røre sig. Hvis man ikke dagligt har tæt kontakt
med en enkeltsiddende fugl, bør man holde fugle parvis, da de er meget sociale.

Volieren, fuglene skal opholde sig i, bør være så stor som overhovedet mulig. Er fuglene af
nymfeparakit størrelse, anbefales det, at volieren er mindst L 250 x B 90 x H 180 cm.
men gerne større.
De små tropefugle bør have en tilplantet voliere.
Vil du/I undgå problemer på et senere tidspunkt ved bygning af voliere m. m., er det klogt
at snakke med de stedlige byggemyndigheder, inden du/I går i gang.
Bure og voliere skal forsynes med egnede sidepinde, gerne naturtræ, vær sikker på
de ikke er sprøjtet. Metalrør, plasticrør eller bambus pinde bør bestemt undgås.

Anskaffelse af fugle må aldrig blive impulskøb!
Det er derfor vigtig at skaffe sig oplysninger om de fugle du/I ønske at anskaffe. Internettet
Kan være en værdifuld hjælp hertil, men det lokale bibliotek kan sikker også være til gavn.
Man kan også kontakte et medlem af bestyrelsen, hvis ikke der kan henvise til
erfarne opdrættere.

Ved køb af fugle skal man være opmærksom på
Køb helst kun dansk opdrættet fugle, ( de er vant til dansk klima) og
du/I vil hermed også hjælpe med at beskytte fuglene i naturen.
At fuglene ser raske ud, kig bl.a. efter glansfuld øjne.
At de ikke sidder og trykker på pinden i buret.
At de er livlige og har en ren og pæn fjerdragt.
At de ikke er snavset ved gattet.
At der ikke gives medicin til fuglene.
At hjemtransporterne kan foregå i rene kasser og så hurtig som muligt.
Husk at købe lidt af det foder med hjem, som fuglene har været vant til at få:
det vil lette tilvænningen til de nye forhold.

Daglig pasning og pleje
Fuglene skal under beskyttede forhold have et foder, der passer til den pågældende fugleart.
Det er en selvfølge at købe frø af bedste blandinger i høj kvalitet. Køb aldrig frø i plasticposer.
Der fås f.eks. en mængde rene frø sorter så du/I selv kan blande det, Husk at give fuglene så alsidig
et foder som mulig, det gør fuglene stærkere, sundere og mere yngle villig.

Fuglene skal have ren drikkevand og badevand hver dag og hver for sig.

Grønt og vitaminer.
Fugle har behov for grønt, frugt og vitaminer, og det anbefales at give mindst hver anden dag.
Giv f. eks.
Mælkebøtte blade, fuglegræs, salat, gulerødder, agurk, bær og al frisk frugt.

Vigtig
Saml ikke grønt op på områder der kan være sprøjtet, eller udsat for bilos, altså ikke ved landevejen.

Vitaminer og mineraler helst en gang om ugen.
Her kan nævnes.
Levertran
A og D – vitaminer i tørt frø
B og C – vitaminer i drikkevand
Sepiaskaller.
Grit og knust duesten.
Skaller med trækul.
I forbindelse med opdræt kan det tit også være nødvendigt med
særlige opmadnings foder og insekt foder.

Opdræt af fugle.
Ved opdræt af fugle under beskyttede forhold, skal der tilbydes egnede redekasser
og materiale. I flere tilfælde er mere en redekasse per fuglepar nødvendigt.
Også her er det klogt at sætte sig ind i hver enkelt arts behov.

Vigtig for et godt avlsarbejde.
Ringmærk dine/jeres fugleunger med godkendt lukkede års ringe, der kan købes
gennem  fugleforeningen.
Ved ringmærkning kan du/I holde styr på fuglenes alder og stamme, du opnår et bedre
og mere sikkert salgs og avlsarbejde, samtidig er du med til at styre en sund opdræt i Danmark.

Sygdom.
Ved sygdom kontakt en dyrlæge, du/I finder den praktiserende dyrlæge i den lokale telefonbog,
eller se listen af dyrlæger her på hjemmesiden.
Ved køb af nye fugle anbefales at sætte den eller de indkøbte fugle i et bur for sig i
nogle dage for at være sikker på de er sunde og raske, det er ærgerligt at få sine egne
fugle smittet med sygdom udefra
Det kan anbefales at give modne rønnebær og regnfang, det er med til at holde fuglene fri
for orm i tarmsystemet, samt at benytte hvidløgs masse også for maven samt til
at holde mider m. m. væk fra fjerdragten.

Til sidst.
Mød op til den lokale fugleforenings arrangement, her kan du få en masse inspiration / hjælp,
og ikke mindst en god hold snak med ligesindede fuglevenner.